Tag Archives: Potentielt god ruin
Mere Ærø
Mere Ærø
Ærø er et morænelandskab, der er dannet ved at sten er blevet flyttet rundt på og slebet til af sand, vand og is. Det er en fortsat ustoppelig proces. I 2016 blev 38.000 tons granit sejlet til Marstal og brugt til at bygge bølgebrydere og kystsikring. En hel lille norsk ø fusionerede derved med Ærø. Mere Ærø er skabt af ruinfragmenter hentet på stranden ved Nissum Bredning. Her lå de som smukke og mærkelige konglomerater. Måske som en ulovlig dumpning af rester fra en gård der ikke længere duede. Måske som ulovlig kystsikring. De er meget tunge, men er slæbt hen af stranden unge stærke folk, kørt i bil og sejlet til Søby. Nu ligger de her mellem bebyggelse og kyst og er et lille stykke kystsikring.
I nordjylland blev der i sommer revet træer og buske op for at hælde beton ud over et areal som to fodboldbaner for at lave ulovlig kystsikring. Udgangspunktet for værket er disse historier, om at flytte rundt på landskaber for at bevare andre, om inddæmning, deltagelse og forsøg på forhindring af verdens konstante forandring.
Skulpturen var en del af Sommerskulpturbiennalen 2018 i Søby, Ærø.
More Ærø
Ærø is a moraine landscape that has been formed by the fact that stone has been moved around and wrecked by sand, water and ice. It is an unstoppable process. By 2016, 38,000 tonnes of granite were sailed to Marstal and used to build wave breakers and coastal protection. A whole small Norwegian island merged with Ærø. More Ærø is created from ruins of fragments collected on the beach at Nissum Bredning. Here they lay like beautiful and weird conglomerates. Perhaps as an illegal dumping of residues from a farm no longer dated. Perhaps as illegal coastal protection. They are very heavy, but are dragged by the beach young strong people, driven by car and sailed to Søby. Now they are situated between buildings and coasts and are a small piece of coastal protection. In northern Jutland, trees and shrubs were ravaged in summer to pour concrete over an area like two football courts to make illegal coastal protection. The starting point for the work is these stories about moving around on landscapes to preserve others, about indentation, participation and attempts to prevent the constant change of the world.
The sculpture was part of the Summer Sculpture Biennale 2018 in Søby, Ærø.
Behovspyramide – dont look forward, look around
Behovspyramide – dont look forward look around
Fra udstillingen Pirpasol over Behovspyramide, på udstillingsstedet Pirpa, Grønttorvet.
Byggeaffald fra Grønttorvet, Valby 2018
Behovspyramide – hierarchy of needs
Behovspyramide består af affald og efterladenskaber fundet på grønttorvet gennem det sidste 1,5 år.
Behovspyramide er taget efter Maslows behovspyramide, som dog i vores dage virker forældet på mange måder, her frit fortolket men stiller måske mere spørgsmål til hvad og hvilke behov vi egentlig har, og hvad vi bygger med for at få dem opfyldt. Det er en nybyggeriets behovspyramide, og er et kondenseret portræt af grønttorvets byggede miljø. Pyramiden som form er gammel og næsten altid del af en religiøs dyrkelse. Indeni pyramiden ligger skattene, og måske ligene.
Behovspyramiden er udelukkende stablet, der er ingen lim eller andet til at holde den sammen. Tingene er samlet ad hoc på turer rundt på grønttorvet – og er i sin tilblivelsesproces i stor kontrast til hvordan der bliver bygget i dag.De forskellige materialer og deres struktur minder om elementer fra et fremmed og fremtidigt geologisk landskab, hvilket det på en måde også er, da det er fremtidigt affald.
Der er meget på færde på det tidligere grønttorv i Valby og mange problemstillinger, der kondenseres her i forbindelse med nedrivning af Grønttorvet og byggeri af ny bydel. Den øgede industrialisering af frugt – og grøntsagsproduktionen medfører at den ejes af færre hænder og flyttes og længere væk fra hvor den konsumeres. De billige småindustrielle lejemål forsvinder og der bygges i stedet en hel ny bydel på én gang, med de for tiden gængse metoder. Overalt ligger der bygningsmateriale – gammelt som nyt og flyder og vidner om den proces. Hvad stiller man op med det?
At arbejde stedsspecifikt i det byggde miljø er måske en mulighed. Gennem det sidste 1,5 år har Camilla Nørgård haft værksted og udstillingssted på Grønttorvet, og i den forbindelse researchet, taget fotos, og samlet byggeaffald og efterladenskaber på stedet mm. Udstillingen anvender således lokalt indsamlet byggeaffald som sit materiale, selvom meget af det er kørt, fløjet eller blæst ind fra andre steder i verden. Udstillingen er en del af et længere varende projekt på Grønttorvet, som med denne udstilling munder ud i de 3 værker: Behovspyramide, Sol over Pirpa, og vævet ind i Valby, et stykke frugtarkitektur. Processen er vigtig for projektet – hvordan skaffer man sig sit materiale, hvordan går man i dialog med verden. At gå og kigge, lede, snakke med folk og på den måde samle materiale sammen, er en måde at være tilstede på, som på alle måder står i kontrast til arbejdet på en byggeplads, og den måde der bygges boliger, og skaffes materialer på i dag.
Publikation – Potentielt god ruin
Publikationen kan fås ved henvendelse på 22810696
Layout – Anne Riis Bovbjerg
Potentielt god ruin 2015
En udstilling med Anne Riis Bovbjerg og Laura Manzanti på Huset for Kunst og Design, Holstebro 2015
Udstillingen tager udgangspunkt i museets historie og bygningshistorie og er bygget op på stedet over 8 dage. Vi har bygget videre på museet, og udstillingen har spredt sig pletvis både indendørs og udendørs. Det har været en dialog med både fælles og egne værker, med bygningen og omgivelserne, eleverne på skolen, hinanden og andre. Vi har fundet nye gangstier, billeder fra lokalhistorisk arkiv, lavet et telt i plast, bygget nye mure, indført høns og lavet bål i gården, lavet kul på bålet, udvidet lyskeglen mm.
Telt af plastikposer fra omegnen, danner hus til de lokalarkæologiske fund
