En udstilling med Anne Riis Bovbjerg og Laura Manzanti på Huset for Kunst og Design, Holstebro 2015
Udstillingen tager udgangspunkt i museets historie og bygningshistorie og er bygget op på stedet over 8 dage. Vi har bygget videre på museet, og udstillingen har spredt sig pletvis både indendørs og udendørs. Det har været en dialog med både fælles og egne værker, med bygningen og omgivelserne, eleverne på skolen, hinanden og andre. Vi har fundet nye gangstier, billeder fra lokalhistorisk arkiv, lavet et telt i plast, bygget nye mure, indført høns og lavet bål i gården, lavet kul på bålet, udvidet lyskeglen mm.
Telt af plastikposer fra omegnen, danner hus til de lokalarkæologiske fund
Børnenes hemmelige legesteder bag ved museet
Vi havde høns med som vi installerede i gården
Fotos fra Holstebro lokal arkiv. Sygeplejesker hjælper med isoleringen 
Hærværk på skolen. Holstebro lokalarkiv
At se på bygningen som potentiel ruin er at forsøge at se på den som materiale og proces, transformation og ikke som en færdig statisk isoleret arkitektur. At ruinere er at fremelske andre muligheder og potentialer, gøre husets materialer, konstruktioner og historier synlige, opløse enheden og det statiske til fordel for det processuelle og samhørigheden. Materialer og forhandlinger er ligesom forsvundet ind i den færdige bygning, og vi vil prøve at få dem frem igen. En ruin er noget der er udsat for vind og vejr, politiske magtkampe, dyr og svampe og andet godt.
Exners restaureringsfilosofi: Vi er lidt provokerede af Exners smukke men lukkede og meget monumentale byggeri, og synes det står i modsætning til hans restaureringsfilosofi. Samtidig har det fået os til at tænke at lige præcis Exners byginger vil være de smukkeste ruiner – og netop som ruin vil man kunne se deres potetiale.
Lokalhistorien
Vi har været i arkiverne og fundet fotos og tekster om og af tilblivelsen og byggeriet af Nørremarksskolen, kirken og museet. For ca. 50 år siden blev der i fremtidens ånd bygget en skole, en kirke, et fritidshjem og et museum på ”Nørreland”. Nu synger skolen på sidste vers, (den lukker vist i 2017), fridshjemmet/børnehaven er lukket pr. 1.5 i år, museet har ikke den funktion det havde – det er f.eks ikke længere et museum – men et udstillingssted og en skole. Store dele af indkøbscentret er revet ned.
Måske et observatorium?
Bygningen har indbygget nogle store lys-skakter og de er et tydeligt vartegn for museet. Lyskeglerne er meget karakteristiske for bygningen, og får museet til udad til at ligne et labora- eller oberserva- torium. Man har i bygningen forsøgt at indfange det idelle lys til maleriene – og udelukke alt andet. Forsøget på at skabe de ideelle rum og ideelle lys for de ideelle værker, præger i høj grad bygningens konstruktion. Men som Exner selv spørger til sin bygning spørger vi også hvornår starter og slutter et værk og hvornår og med hvad starter og slutter et museum? Hvor går skellet mellem reparation, rekonstruktion og produktion.
Der findes en publikation om udstillingen – henvendelse på 22810696
Udstillingen er støttet af 
Fotografier kopieret med tilladelse fra Holstebro lokalhistorisk arkiv.