Trappesletten i Vestervig
Om Camilla Nørgårds Trappesletten i Vestervig:
Et nyt byrum på Klostergade 58 trækker referencer til Vestervigs bygningshistorie fra jernalderens dørmåtte i strandsten, marksten, kloster sten til byens engang store produktion af tegl og cement. Det er alle tider og materialer, men de er ikke-hierarkisk repræsenteret, og er mere et bud på hvad vi faktisk har omkring os lige her og nu. Camilla har indsamlet materialer og historier i samarbejde med borgene, og med udgangspunkt i byens mange trappetrin, dannet et ”trappelandskab”. Trappetrinene i Vestervig er både en del af huset og rager samtidig langt ud på gaden, det er mellemstykket mellem offentlig og privat, og her man siger goddag og farvel. På Trappesletten skyder således fragmenter af trapper, trin og terrasser op ad den skrånende grund i Klostergade, og bliver bindeled til byens fårefold og selv-pluk-plantage. Mursten,kakler og smukt forsirede gesimsstykker fra det tidligere hus på grunden, børn har indsamlet strandsten, gamle hasleklinker, kommunens kantsten, cementblokke mm bliver til hver sit trappe element. Nederst på grunden står en stor betonmodelleret kurv der beplantes med stauder der graves op fra forladte grunde i byen. Den er lavet som symbol på det man bære med sig og samler sammen, inspireret af en ældre dame i byen der netop lavede sådanne kurve. Alt grønt plantes i samarbejde med den grønne gruppe i byen, ligeledes laves der en gang om året en trappe dag, hvor eventuelle nye elementer kan komme til, eller gamle kan kan repareres.
Klippe til Langenæs 2017
Klippe til Langenæs, Langenæsparken, Århus
Kunstig klippe lavet i indfarvet beton, med indstøbte sten og byggeaffald fra området.
Klippen er lavet lige på grænsen mellem legeplads og park, og skal være et sted hvor alle kan mødes, leges og samles. Langenæsklippen er inspireret af området og dets historie med klipper og næs, samtidig med betonbyggeri og stort anlagt parkområde fra 1950´erne.
Cliff to Langenæs
Artificial cliff made of stained concrete, with cast stone and construction waste from the area. The cliff are made right on the border between playground and park, and should be a place where everyone can meet, play and gather. The Langenæsklippen is inspired by the area and its history with cliffs and næs, while concrete buildings and large landscaped grounds from the 1950s otherwisw form the place
Udsmykning til Akuthuset på Nyt Hospital Bispebjerg
Et omfattende kunstværk skal byde patienter og gæster velkommen til Nyt Hospital Bispebjerg. Kunstneren Camilla Nørgård har vundet den store opgave med et værk, der både inddrager arkitekturen, historien, naturen og medarbejderne på hospitalet.
Man kan følge dele af processen på Instagram via #bispeorganisme
Klik her for at se kort video om projektet
Local periodic system or Bispeorganisme is a sitespecific artwork made for a new hospital to be built at Bispebjerg. Bispebjerg is an old Hospital, build by the Danish architect Martin Nyrop from 1905-13. It is built in a pavillionstyle, with the ideas of fresh air and light, and in close connection to the outdoor garden. All as part of the treatment at that time. The old hospital is protected and will remain together with the new hospital.
The new hospital is not build yet and it is a unique situation to be part in the process from the start, and follow the demolition, the renovation and the building process all the way through. I have therefor asked for a studio at the old hospital, to be able to follow the process closely, to talk to the people involved and to collect materials along the way. The studio also functions as a meeting room, showroom and workshop. A big difference between the new and the old building style is the relationship between costs of materials, wages and transportation. It gave way for what the old Bispebjerg is loved for: the details, the variation, signs of time in the making, connected to the site. In the creation of the artwork I try to focus the money and time spent on the details and processing, instead of buying new materials from far away. The trees that had to go have been saved, and are now drying slowly waiting to be used. The stones found in the digging, the drill core made to make way for new plumming, old tiles not in use ect. The sculptures made will be part of the waiting area, and you will be able to sit and rest or behave differently on them. To focus so much on the site and what is already here – is also to shift focus from the final product and the individual to the surroundings. I hope to give a sense of time, history and peace when being met by time using details, and also a connection to the outside, where you can still see all the materials used and the direct connection to you, when your test shows you need chalk, iron and water.
The project is to be finished in 2023.
You can follow the project at #bispeorganisme
Her kan du se det oprindelige forslag som pdf:
Bispeorganisme CAMILLA NØRGÅRD – 2016 0629 endelig
Se mere på /www.bispebjerghospital.dk/nythospital
Hørgården Central GenbrugsPark (2016)
Hørgården Central Genbrugspark er en del af Hørgården genbrugsstation med dertilhørende sociale aktiviteter for især børn og unge, beliggende i Hørgården på Amager. Hørgården genbrugsstation blev brændt ned, og istedet for at bygge en ny med et endnu højere hegn rundt om, besluttede man en ny og inkluderende strategi – at gøre genbrugsstationen til et mødested.
Arkitektfirmaet Platant bød ind til konkurrencen, hvor opgaven lød på at lave en plads med sten fra Københavns Kommunes overskudslager af materialer fra pladser rundt omkring i byen, der skulle inkludere noget have og et samarbejde med en 10. klasse. Pladsen er 5 x 20 meter lang, og var i forvejen belagt med fliser. I den ene ende blev anlagt have og plantet enkelte træer (røn og paradisæbletræer) med inspiration i planter på Amagerfælled. En stor del af fliserne blev udskiftet med granit- og marmorblokke, der både danner et læ, et siddearrangementet og en plads/rum. Blokkene blev valgt ud fra deres forskellighed og i dem blev der graveret et kort, så man kan se, hvor i København stenen stammer fra: Vestre Kirkegård, Københavns Rådhus, Tuborgvej, Ørestad, Sundholm, strøget osv., men også hvorfra i verden granitten/marmoren oprindeligt kommer fra: Kina, Bornholm, Norge og Italien. Blokkene består af både det råt tilhuggede materiale, granitsten fundet i jorden på pladsen, de fint slebne, og enkelte formede steler.
10. klassen hjalp til og lavede enkelte mosaiksten, som også blev lagt ned, ligesom der også var samarbejde med genbrugsstationens personalet, samt samtaler med forbipasserende og beboere.
Der er ikke noget vedligeholdelsesbudget til haven, men beboere kommer med planter, løg og havenisser fra altankasserne. I ét år efter kom jeg forbi en gang om måneden og plantede, vande og luede. Områdets børn har nu overtaget vandingen.
Parkanlæg/udendørsmøbellandskab lavet i samarbejde med tegnestuen Platant.
Midlertidig Hvidovre – Hvidovre I midlertid (2015)
Midlertidig Hvidovre, Hvidovre imidlertid (2015)
Midlertidig Hvidovre, Hvidovre i Midlertid er placeret på en forblæst græsplæne, ud til et lyskryds på en befærdet vej. Det består af 5 bænke i en halvcirkel omkring en rund plads, konstrueret af indsamlede, tiloversblevne byggematerialer fra det lokale parcelhuskvarter. Bænkene er bygget op af disse mange forskellige typer sten, beton og fliser i en slags patchwork, måler hver især 40 cm x 100 cm x 50 cm og ligner nærmest en lille by af etplanshuse. I midten er placeret en cirkel på 2 m i diameter, hvorpå der præsenteres et udvalg af forskelige typer af de indsamlede sten, som en slags museum over hvad vi bygger af: helt almindelige, masseproducerede mursten, betonfliser, kakler, gasbeton osv. – en slags Hvidovres bygge-dna. Det forskelligartede materiale vidner om parcelhusenes byggehistorie, hvordan vi hele tiden bygger om i takt med den skiftende byggemode og at Hvidovre konstant forandrer sig og altid vil være midlertidig. Titlen refererer til projektets oprindelige tidshorisont som var 3 måneder, indtil det nye og permanente Hvidovre Ny Bymidte blev bygget. De 3 måneder er indtil videre udvidet til 2 år. Processen har været en vigtig del af projektet: indsamling af hverdagens tiloversblevne byggematerialer i lokalområdet, den daglige tilstedeværelse og opbygningen af værket på sitet (på byggepladsen) over længere tid, samtaler med forbipasserende og indsamlere.
Projektet tager udgangspunkt i at alt er midlertidigt – selv en by som Hvidovre – og at det midlertidige og dagligdags liv er lige præcis det en plads skal bestå af. I værket ligger deer en grundlæggende ide om at starte nedefra og gro et værk frem med de materialer, folk, historier og aktiviteter, der i forvejen er i området, istedet for en industri af bycentre, der placeres med en forestilling om et (fiktivt) fremtidigt handels- og vækstaktivitets centrum.
Projektet er initieret af Hvidovre Kunstråd.
Hørgården 2 mini på Sundholmsbakker (2014)
Hørgården2 mini er en bænk, der i sin udformning mimer det sociale boligbyggeri Hørgården. Bænken består af 4 betonrektangler, og ligger parallelt med Hørgården og forholder sig præcist til dens mål og beliggenhed. Bænken er støbt på stedet i beton som områdets omkringliggende byggerier. I bænkens overflade er ilagt flækkede granitsten og enkelte glasskår, som er fundet på pladsen.
Hørgården 2 mini er lavet i forbindelsen med anlæg af pladsen Sundholmsbakker mellem Hørgården, Fabrikken for Kunst og Design og det nye boligbyggeri, Sundholm Syd. Pladsen blev initieret af Områdeløft, og kunstnere fra Fabrikken for kunst og Design deltog i udformningen på forskellig vis.
Elementær.ræk.værk (2013)
Elementær.ræk.værk (2013)
Permanent installation. Globen, Magleparken Ballerup.
Samarbejdspartnere: Asbjørn Albertsen, Marie Cathrine Trabut Jørgensen.
Elementær.ræk.værk er en udsmykning lavet i 2011-13 i forbindelse med et nybyggeri til den integrerede institution Globen, beliggende i Magleparken, Ballerup. Udsmykningen tager udgangspunkt i den tidligere institution Tusindfryd og dens historie.
Tusindfryd var en af mange børneinstitutioner arkitekten Tutti Lütken tegnede i 1960’erne. Børn og personale har igennem 40 år bygget med og helt konkret tegnet videre på deres institution og Elementær.ræk.værk er et forsøg på at få den historie med ind i den nye institution. Den gamle institution skulle rives ned og vi fik lov at tage hvad der var blevet ladt tilbage, save det op i små stykker og installere det på ny i den nye institution. Det er blevet til både den konkrete historie om Tusindfryd, men også om børneinstitutioner generelt i Danmark.
Der er lavet en publikation, der beskriver hele projektet og forløbet. Læs mere om publikationen om udsmykningen og historien bag.
Nyordning. Desangående (2013)
Nyordning. Desangående (2013)
Biblioteket i DR-Byen
Udklip fra dokumenter, informationsmateriale, noter mm.
0,60 x 12 m
Tolv individuelle collager lavet af arkivmateriale fra DRs bibliotek fra 1957 og frem.
Collagerne fortæller om overgangen til EDB, omrokeringer, særlige reoler og hævesænkeborde med klap, talemåder medarbejderne imellem, udviklingen fra håndskrevet regnskab over faxpapir, kartotekskort og bogmærker, mm. Kort sagt hvordan den personlige og den institutionelle historie er vævet sammen – i det konkrete tilfælde, og i forholdet mellem institutioner og personer generelt – synliggjort ved den måde vi forsøger at organisere os og vores rammer på.
Etnografisk Eksploratorium
Field of books
Collage af bibliotekets gamle smudsomslag.
Antropologisk Institut, Københavns Universitet.
Minimonstrum (2011)
Minimonstrum (2011)
Ballerup Børnebibliotek.
Møbler og andet fra bibliotekets magasin.
Lavet i samarbejde med Marie-Cathrine Trabut Jørgensen og Asbjørn Albertsen.
Minimonstrum er et projekt i forlængelse af Monstrumlandskab.
Der blev ved Monstrumlandskab udarbejdet en helhedsplan for biblioteket, og Minimonstrum er en del af denne. Minimonstrum er lavet for de 0-3 årige og deres forældre.
Monstrumlandskab (2010)
Monstrumlandskab (2010)
Ballerup Børnebibliotek.
Møbler og andet fra bibliotekets magasin.
Lege-reol-skulptur-landskab lavet i samarbejde med Marie-Cathrine Trabut Jørgensen og Asbjørn Albertsen.
I forbindelse med udsmykningen blev der udarbejdet tre modeller og et skitseforslag til en helhedsplan for hele biblioteket.
Monstrumlandskab er en permanent installation i Ballerup Børnebiblioteks alrum. Det er et stationært lege-landskabs-læse-reol-møbel, der opfordrer til leg og fordybelse og samtidig aktiverer hele rummet ved både at være en platform for teater og tilskuerbænk, div. arrangementer, wee-spil, møder, festligheder og andet.
En lettere organiseret ophobning
Monstrumlandskab er en blanding af labyrint og skulptur, reol og chatol med huler, skuffer, trapper, scener, museum, læsekroge og meget mere. Det er bygget op som en collage af detaljer og fragmenter af aflagte borde, stole, bogstøtter, opsavede ølkasser, skærebrætter, tavler, skabe, skuffer, skakbrætter, jalousiskabe, pædagogisk legetøj mm. Alt er fortrinsvist fundet i bibliotekets eget magasin, enkelte ting er fra Ordblindeinstituttets magasin, Siemens’ aflagte kontormøbler og nogle ting er fra personalets personlige gemmer. Den offentlige administrative kontoræstetik er blandet med det personlige hjemmemøbel, og bibliotekets alfabetiske bogstøtter m.m. Legeskulpturen er således tillige blevet et arkiv over tidligere tiders arkivæstetik: det gamle magasin med læselampen og studiebordet, den bløde lænestol, det støvede, lidt mørke lys og slidte materialer med spor af læsning, alt sammen indlejret i monstrummet.
For uoverskuelighedens skyld
Man kan og skal ikke overskue monstrumlandskabet på én gang. Man er nødt til at gå på opdagelse, kravle, sidde og kigge for at få alle detaljer med. Der ligger ting skjult i skuffer, skabe og kasser, som hele tiden tilføjer nye aspekter. Under en af bænkene er indsat en art monstrumlandskab i miniature. Placeret, så kun børnene kan se det, under en bænk. Ét sted er der bygget et kighulsmuseum med tiloversblevne klodser og brikker fra bibliotekets spil- og pædagogiske indlæringsmateriale. Pædagogiske legeredskaber, der skal lære børn enten at læse, lære symmetri, pædagogiske systemer til visuelle redskaber til erkendelse – her splittet op og sat sammen. I skufferne er der mulighed for personalet kan lægge forskellige ting og sager. I nogle af skufferne er der lagt byggeklodser – klodser, der er blevet tilovers under opbygningen af monstrummet og som man bygge sit eget monstrum med. I et arkivskab er der foldet bøger af papir, som normalt ligger i bunker i bibliotekets arkivmagasin (en drøm om formidling i farver?). Her i arkivet, nu farveorienteret, kan man nu lave sine egne bøger og sit eget bibliotek.
S M L XL – model i 1:1
Flere steder er der kig ind i konstruktionen– så man kan se, hvordan hele landskabet er bygget op, konstrueret og sat sammen. I museet er der også eksempler på alle de mærkelige slags træ, limtræ, krydsfiner, pap, træ osv. Monstrummet er bygget op af ting og møbler i alle størrelser, helt, halvt, 1/3, 1/8 og blot en stump. Bordpladerne er blevet til gulve og bænke, og de er sat ind i monstrummet som byggeklodser eller som miniature-monstrumlandskaber. Børnenes “rigtige” byggeklodser er blevet brugt i den “rigtige opbygning” til en del af det store monstrum. Ingen af materialerne er tilført maling – de kommer som de er med rester af den funktion de har haft.
Formidling – lav dit eget bibliotek!
Projektet er blevet til på baggrund af Ballerup Børnebiblioteks ønske om at være børnebibliotek på flere og anderledes måder, og er en del af en større omrokering på biblioteket under overskriften ”KOSMOS” udarbejdet under Vision 2010. Biblioteksformidlingen er tænkt ind i monstrumlandskabet som mulighed for aktivt at inddrage børnene ved f.eks at invitere til at lave små teaterforestillinger (der er flere dukketeateregnede scener), fortælle historier, at lægge særlige ting i skufferne, lave deres egne samlinger, lave deres egne bøger m.m. Hvad der er på hylderne, i skabene, skufferne, kufferterne og kasserne, rundt omkring – er ikke permanent, men kan byttes ud og fyldes op af personalet og/eller i samarbejde med børnehaver.
Hele rummet og lidt til
Projektet aktiverer hele rummet: Der er borde som man kan sidde ved og lave forskellige aktiviteter, f.eks. klippe-klistre, skrive/tegne bøger eller spise madpakker. På en tavle kan man skrive dagens projekter, dagens ord eller børnene kan tegne. Legeskulpturen kan både være en scene, hvor man kan lave mindre forestillinger, eller omvendt fungere som siddepladser, når der er forestillinger på gulvet. Der er et telt, som kan tages op og ned, lavet af indsamlede plastikposer fra en børnehave i Ballerup.
Processen
Monstrumlandskab er bygget på stedet, med udgangspunkt i en model og tegninger. Selve opbygningen har taget 3 måneder, og arbejdet med at indsamle materialet er foregået i en proces, hvor vi hele tiden har opdaget nye materialer og muligheder, nye sider af biblioteket, samtaler med personale og deres arbejdes rammer på. Der er udarbejdet en model og en rapport om Monstrumlandskab sammen med et forslag til omorganisering af hele børnebiblioteket.