-
Archives
- July 2020
- September 2019
- July 2019
- April 2019
- January 2019
- December 2018
- June 2018
- May 2018
- March 2018
- January 2018
- December 2017
- October 2017
- July 2017
- May 2017
- April 2017
- November 2016
- October 2016
- September 2016
- August 2016
- April 2016
- March 2016
- February 2016
- November 2015
- September 2015
- June 2015
- April 2015
- March 2015
- February 2015
- November 2014
- September 2014
- May 2014
- October 2013
- September 2013
- August 2013
- May 2013
- March 2013
- February 2013
- December 2012
- August 2012
- June 2011
- March 2011
- August 2010
- December 2009
- August 2009
- May 2009
- July 2008
- May 2008
- January 2008
- July 2007
- January 2007
- August 2006
- May 2006
- June 2005
- May 2004
- April 2003
- October 2002
- April 2002
- September 2001
- August 2000
- March 2000
-
Meta
Author Archives: Camilla Nørgård
Udsmykning til Akuthuset på Nyt Hospital Bispebjerg
Et omfattende kunstværk skal byde patienter og gæster velkommen til Nyt Hospital Bispebjerg. Kunstneren Camilla Nørgård har vundet den store opgave med et værk, der både inddrager arkitekturen, historien, naturen og medarbejderne på hospitalet.
Man kan følge dele af processen på Instagram via #bispeorganisme
Klik her for at se kort video om projektet
Local periodic system or Bispeorganisme is a sitespecific artwork made for a new hospital to be built at Bispebjerg. Bispebjerg is an old Hospital, build by the Danish architect Martin Nyrop from 1905-13. It is built in a pavillionstyle, with the ideas of fresh air and light, and in close connection to the outdoor garden. All as part of the treatment at that time. The old hospital is protected and will remain together with the new hospital.
The new hospital is not build yet and it is a unique situation to be part in the process from the start, and follow the demolition, the renovation and the building process all the way through. I have therefor asked for a studio at the old hospital, to be able to follow the process closely, to talk to the people involved and to collect materials along the way. The studio also functions as a meeting room, showroom and workshop. A big difference between the new and the old building style is the relationship between costs of materials, wages and transportation. It gave way for what the old Bispebjerg is loved for: the details, the variation, signs of time in the making, connected to the site. In the creation of the artwork I try to focus the money and time spent on the details and processing, instead of buying new materials from far away. The trees that had to go have been saved, and are now drying slowly waiting to be used. The stones found in the digging, the drill core made to make way for new plumming, old tiles not in use ect. The sculptures made will be part of the waiting area, and you will be able to sit and rest or behave differently on them. To focus so much on the site and what is already here – is also to shift focus from the final product and the individual to the surroundings. I hope to give a sense of time, history and peace when being met by time using details, and also a connection to the outside, where you can still see all the materials used and the direct connection to you, when your test shows you need chalk, iron and water.
The project is to be finished in 2023.
You can follow the project at #bispeorganisme
Her kan du se det oprindelige forslag som pdf:
Bispeorganisme CAMILLA NØRGÅRD – 2016 0629 endelig
Se mere på /www.bispebjerghospital.dk/nythospital
Landskaber er Lappeløsninger, 2016
Midnatssortiment (nat-arkæologi)
Papir, pap, brændt plastik, plastikfiberkarklud, chokoladepapir, mm 244 cm x 189 cm
Uden titel. 100 x 70 cm, pap på karton
Aesop (1540-50) af Jusepe de Ribera (1588-1656) . Postkort fra samling
Ikke omdelte reklamer, fundet i et krat ved Harrestup å
Flamingo med varmebehandlede plastikposer
Weather economy 71 cm x 56 cm
Indpakningspapir, papirdug og financial times
Landskabsskabeloner
170cm x 140cm, 40 år gammelt røntgenpapirs-omslag, festpapirdug med romersk mønster
– Udstillingen Landskaber er lappeløsninger på Hvidovre Bibliotek, består af forskellige typer collager, fundne objekter mm. Titlen på udstillingen refererer både til collage- og patchworkmetoderne, der er anvendt, og til de landskabsmæssige motiver, hvor der er fokus på materiale, proces og transformation af vores omgivelser. Begge er noget der langsomt – sammen med os – vokser frem af ophobninger, aflejringer, beslutninger og efterladenskaber.
Fotos fra udstillingen på Hvidovre Hovedbibliotek, 19.8-18.9 2016
Hørgården Central GenbrugsPark (2016)
Hørgården Central Genbrugspark er en del af Hørgården genbrugsstation med dertilhørende sociale aktiviteter for især børn og unge, beliggende i Hørgården på Amager. Hørgården genbrugsstation blev brændt ned, og istedet for at bygge en ny med et endnu højere hegn rundt om, besluttede man en ny og inkluderende strategi – at gøre genbrugsstationen til et mødested.
Arkitektfirmaet Platant bød ind til konkurrencen, hvor opgaven lød på at lave en plads med sten fra Københavns Kommunes overskudslager af materialer fra pladser rundt omkring i byen, der skulle inkludere noget have og et samarbejde med en 10. klasse. Pladsen er 5 x 20 meter lang, og var i forvejen belagt med fliser. I den ene ende blev anlagt have og plantet enkelte træer (røn og paradisæbletræer) med inspiration i planter på Amagerfælled. En stor del af fliserne blev udskiftet med granit- og marmorblokke, der både danner et læ, et siddearrangementet og en plads/rum. Blokkene blev valgt ud fra deres forskellighed og i dem blev der graveret et kort, så man kan se, hvor i København stenen stammer fra: Vestre Kirkegård, Københavns Rådhus, Tuborgvej, Ørestad, Sundholm, strøget osv., men også hvorfra i verden granitten/marmoren oprindeligt kommer fra: Kina, Bornholm, Norge og Italien. Blokkene består af både det råt tilhuggede materiale, granitsten fundet i jorden på pladsen, de fint slebne, og enkelte formede steler.
10. klassen hjalp til og lavede enkelte mosaiksten, som også blev lagt ned, ligesom der også var samarbejde med genbrugsstationens personalet, samt samtaler med forbipasserende og beboere.
Der er ikke noget vedligeholdelsesbudget til haven, men beboere kommer med planter, løg og havenisser fra altankasserne. I ét år efter kom jeg forbi en gang om måneden og plantede, vande og luede. Områdets børn har nu overtaget vandingen.
Parkanlæg/udendørsmøbellandskab lavet i samarbejde med tegnestuen Platant.
Sundholm- workshop
Fællescollage, oktober 2015
3 ugers workshop på Sundholm “Kunsten bygger bro II”
Aktivitetscentret Sundholm
Beton-strand workshop
Skøn dag på Hvidovre strand, med støbning i sandet af sandet til hoppesten. Med Engstrandsskolen, Karin Lorentzen og Henrik Menné
Potentielt god ruin 2015
En udstilling med Anne Riis Bovbjerg og Laura Manzanti på Huset for Kunst og Design, Holstebro 2015
Udstillingen tager udgangspunkt i museets historie og bygningshistorie og er bygget op på stedet over 8 dage. Vi har bygget videre på museet, og udstillingen har spredt sig pletvis både indendørs og udendørs. Det har været en dialog med både fælles og egne værker, med bygningen og omgivelserne, eleverne på skolen, hinanden og andre. Vi har fundet nye gangstier, billeder fra lokalhistorisk arkiv, lavet et telt i plast, bygget nye mure, indført høns og lavet bål i gården, lavet kul på bålet, udvidet lyskeglen mm.
Telt af plastikposer fra omegnen, danner hus til de lokalarkæologiske fund
Midlertidig Hvidovre – Hvidovre I midlertid (2015)
Midlertidig Hvidovre, Hvidovre imidlertid (2015)
Midlertidig Hvidovre, Hvidovre i Midlertid er placeret på en forblæst græsplæne, ud til et lyskryds på en befærdet vej. Det består af 5 bænke i en halvcirkel omkring en rund plads, konstrueret af indsamlede, tiloversblevne byggematerialer fra det lokale parcelhuskvarter. Bænkene er bygget op af disse mange forskellige typer sten, beton og fliser i en slags patchwork, måler hver især 40 cm x 100 cm x 50 cm og ligner nærmest en lille by af etplanshuse. I midten er placeret en cirkel på 2 m i diameter, hvorpå der præsenteres et udvalg af forskelige typer af de indsamlede sten, som en slags museum over hvad vi bygger af: helt almindelige, masseproducerede mursten, betonfliser, kakler, gasbeton osv. – en slags Hvidovres bygge-dna. Det forskelligartede materiale vidner om parcelhusenes byggehistorie, hvordan vi hele tiden bygger om i takt med den skiftende byggemode og at Hvidovre konstant forandrer sig og altid vil være midlertidig. Titlen refererer til projektets oprindelige tidshorisont som var 3 måneder, indtil det nye og permanente Hvidovre Ny Bymidte blev bygget. De 3 måneder er indtil videre udvidet til 2 år. Processen har været en vigtig del af projektet: indsamling af hverdagens tiloversblevne byggematerialer i lokalområdet, den daglige tilstedeværelse og opbygningen af værket på sitet (på byggepladsen) over længere tid, samtaler med forbipasserende og indsamlere.
Projektet tager udgangspunkt i at alt er midlertidigt – selv en by som Hvidovre – og at det midlertidige og dagligdags liv er lige præcis det en plads skal bestå af. I værket ligger deer en grundlæggende ide om at starte nedefra og gro et værk frem med de materialer, folk, historier og aktiviteter, der i forvejen er i området, istedet for en industri af bycentre, der placeres med en forestilling om et (fiktivt) fremtidigt handels- og vækstaktivitets centrum.
Projektet er initieret af Hvidovre Kunstråd.
Hvidovre Imidlertid
Velkommen til indvielse på projekt Midlertidigt Hvidovre – Hvidovre imidlertid
Se mere på Hvidovre Kunstråd på facebook
Farvecirkler og fællesmængder
Farvecirkler og fællesmængder • Farvecirkler (fargesirkelen • cercle couleur) er de ultimative fællesmængder • idealistiske fællesfarver • • • Genealogisk • og urfarverne (de primitive) er rOd blO gOl • og gul kommer af galde, rød af blod, sort af nat, grønt af at gro, grå af morgengry, blå af bleg, brun af brændt • derefter spreder det sig • fra impurety to imperfectum • • • historie • Attenhundredetallet var ét stort festfyrværkeri af farvecirkler og kosmiske farveringe og harmoniske kuglesystemer • farvesfærer • • • Astronomi • colorspace • Jorden er faktisk slet ikke rund. Rund er kun farvecirklen • Saturn har en langt mere reel ring og spændende kolorit • kosmos (networktopologi – centreret og decentreret – det er igen forbindelsen og fællesmængderne mellem cirklerne det handler om) • og Flyselskabernes stregtegninger af deres imperium henover og rundt om os • • • Vigtige farvecirkler (med hul i midten) • iris • CD • LP • glorie • halo – månering i frostvejr • findes også om gadelamper • kulørkredsen (studiegruppe) • • • Vigtige farvecirkler uden hul • • 100 % • Hal (rumrejsen år 2000) • lagkagediagrammer (kan forklare og måle alt) • TP (vundet) • • • Vigtige farvecirkler I 3D • sæbebobler • solur • mikrokosmos (petriskål – rund, rød agar med lilla mug )• æble, appelsin, granatæble, blomme, mango • balloner – er faktisk ikke helt runde • tyggegummibobler, lyserøde • • • Metode • Brug Raunkjærs cirkelmetode til at bestemme farvediversitet (billede af en hulahopring der er landet på et estisk globelin, af hjemme-farvet, spundet, kartet, avlet uld) • kast 10 gange i alt • Round up • • • Barndommens litteratur • Posemandens bil har colorwheels • Vil du se min smukke farvenavle ?• gule gollumøjne i mørket • farve-ring – hvor er du my presious? min dyrebare • • • Farveatlas • wonderful systems of all color • farveklode • circle of all colors • • hver ny kompasretning svarer til ny kulør • • • Lys og mørke• Jo mere det særligt skandinaviske lys udbredes og kommer på mode i vores hjem , des mere går vi i sort • sort og saglig • sort transport Imellem Henning Larsens danske lyshavs bygninger vandre vi rundt med sorte barnevogne(med hvide lagner, og børn i farver), cykler og rygsække • sort og beskidt i metroen • • • grå Nørreport, grå Magasin • hjerneunivers og farvephenomener • same same but different • hjernescanninger i farver • pletter for øjnene • psykiske aura farvecirkler •farvepulver heks • Drift og administration • Da Amerika for alvor overtog kunstscenen fjernede de u i color • brugte de til industrien fremstillede farver • rettede endelig cirklen(the colorwheel) ud til en lang række på hinanden følgende firkanter • • • Relational sandhed • Det kommer altid an på hvad materiale det er lavet af og ses sammen med og hvor og hvornår • • • Tape • kommer i farvede cirkler •et universal middel som chips • jordfarvede plastikpakkefarver • 10´er butikkens stinkende farveringe ••• Sportsligt • Olympiade ringene • 1. og 2. runde: Kast den frisbee rigtig langt væk • • • Internationalt • (Tanzania. East African studies vol.l) • Pink in Dar • me • the government housing • buissness men in pink shirts • financial times • poisonous pink paint• • • Etymologisk • gelb und gul und gullig galde • gusten (om ansigtets farve i visse sygelige tilstande • på madagaskar betegnes en syg mands bleghed: colour of a dead grasshopper • død er græshoppe-farvet, der er en mere grønlig farve en gusten • på svensk betyder gusten oppustet og gulbleg • primær, sekundær og tertiær • Gron, orange, lillo • der tilføres ofte suffix: -lig, eller -agtig • prefix: knald-, pang-, høj-, dyb- • farvenavnene kan kombineres i skønne skønne par: orangegrøn, grønorange • • • Fra god intention til katastrofe • klat og plet (nærmest runde) til skræk og rædsel • spot on – pletvis stedvis, rund • farve (L) cirkel • punktum
Skrevet til Pist Protta
Det billige skidt
Årets Påskeudstilling i Rebekkasalen på Jægerpris Slot
”DET BILLIGE SKIDT”
Af kunstneren Camilla Nørgård
Udstillingen er åben mellem kl. 11.00 – 16.00 i perioden fra d. 28. marts til og med d. 12. april.
Der er gratis adgang til udstillingen i Rebekkasalen.
Indgang via Slotsgården 20 (dør i hjørnet bag det høje trappetårn i den indre slotsgård).
Velkommen!
Kong Frederik den Syvendes Stiftelse paa Jægerspris
Det billige skidt 2015
Udstilling på Jægerspris slot, i anledningen af Grevinde Danners 200 års fødselsdag
Udstillingen blev lavet på og til stedet og består hovedsageligt af 3 værker:
Playing Alhambra, Blomster paptet og fordi alting
Playing Alhambra
Papemballage, tape og kuglepen
Playing Alhambra, detalje
Blomsterpaptet, pap fra administrationen og akrylmaling
Fordi alting, fotocollage med enkelte objekter (more…)
Sundholmssamlingen – Områdeløft
I ugen d. 9.-15. marts 2015 præsenteres Sundholmssamlingen – områdeløft: en ophobning af objekter, skår, former og strukturer, som Camilla Nørgård har indsamlet over en periode på 2 år på byggegrunden for det nye boligbyggeri Sundholm Syd, bygget af boligforeningen 3B og beliggende bag Aktivitetscenter Sundholm og Fabrikken for Kunst og Design, Amager.
Sundholmssamlingen – områdeløft er et udtryk for, at den jord vi går på, gemmer på ophobninger af forskelligartede objekter og materialer, aflejret over tid. I løbet af byggeprocessen er stumper af genstande og materialer således dukket op til overfladen. Potteskår, dukkeben og gamle udtrådte børnesko blander sig med mursten, afbrændte plasticflasker og korkpropper, og tilsammen udgør de en uhomogen samling, der vidner om Sundholms ældre og nyere historie som arbejdsanstalt, herberg og efterhånden mere blandet område med beboelse, institutioner, små virksomheder, kunstnerværksteder m.m.
Fernisering: mandag d. 9. marts kl. 8:30-11.
Åbningstider: Udstillingen er åben hver dag i udstillingsperioden kl. 12-17. Ring til Camilla Nørgård 22810696 eller Anne Kølbæk Iversen 22939927 for ekstravisninger.
Entré: Gratis
Adresse: Sundholm Syd, Brydes Allé 22B. Tag til Fabrikken for Kunst og Design, gå om på bagsiden og de nye bebyggelser ligger lige til venstre for Fabrikken. Det er den midterste bygning. Se kortet
Sundholmssamlingen – områdeløft
Udstilling d. 9.-15. marts 2015 i boligbyggeriet Sundholm Syd
I ugen d. 9.-15. marts 2015 præsenteres Sundholmssamlingen – områdeløft: en ophobning af objekter, skår, former og strukturer, som Camilla Nørgård har indsamlet over en periode på 2 år på byggegrunden for det nye boligbyggeri Sundholm Syd, bygget af boligforeningen 3B og beliggende bag Aktivitetscenter Sundholm og Fabrikken for Kunst og Design, Amager.
Sundholmssamlingen – områdeløft er et udtryk for, at den jord vi går på, gemmer på ophobninger af forskelligartede objekter og materialer, aflejret over tid. I løbet af byggeprocessen er stumper af genstande og materialer således dukket op til overfladen. Potteskår, dukkeben og gamle udtrådte børnesko blander sig med mursten, afbrændte plasticflasker og korkpropper, og tilsammen udgør de en uhomogen samling, der vidner om Sundholms ældre og nyere historie som arbejdsanstalt, herberg og efterhånden mere blandet område med beboelse, institutioner, små virksomheder, kunstnerværksteder m.m.
En ophobning af objekter, skår, former og strukturer
af Anne Kølbæk Iversen
Udstillingen Sundholmssamlingen – områdeløft tager udgangspunkt i den samling af objekter og materialer som Camilla Nørgård har indsamlet gennem de sidste 2 år på en byggegrund bag Fabrikken for Kunst og Design, hvor hun har sit værksted.
Med indsamlingen af de fundne genstande har Camilla Nørgård foretaget en helt konkret afsøgning og registrering af det, der ligger lige for vores fødder, og samlingen et udtryk for, at den jord vi går på, gemmer på ophobninger af forskelligartede objekter og materialer, aflejret over tid. I løbet af opførelsen af byggeriet Sundholm Syd er stumper af genstande og materialer således dukket op til overfladen: Potteskår, dukkeben og gamle udtrådte børnesko blander sig med mursten, afbrændte plasticflasker og korkpropper, og tilsammen udgør de en uhomogen samling, der vidner om Sundholms ældre og nyere historie som arbejdsanstalt, hospital med eget vaskeri og et efterhånden mere blandet område med både herberg, børneinstitutioner, små virksomheder, kunstnerværksteder og nu også beboelse.
Sundholmssamlingen – områdeløft tematiserer såvel feltstudiet som diverse museale og private samlingspraksisser og knytter an til aktuelle diskussioner og undersøgelser af, hvordan vi betragter objekterne, vores relation til dem, deres relation til hinanden og den orden, der indstiftes gennem samlingen og arkivet. Nogle af de spørgsmål, der melder sig er: Hvad skal have en plads i samlingen og hvad skal ikke? Kan man på forhånd sige, hvad der fortæller en vigtig historie, og hvad der er uden betydning? På hvilket grundlag foretages klassificeringer og grupperinger i den pågældende samling?
Camilla Nørgård har bl.a. været inspireret af antropologen Michael Taussig, der med henvisning til Walter Benjamins notesbøger, peger på den måde, hvorpå disse spredte optegnelser, betragtninger og citater bliver et organ på linje med hjertet og hjernen – et organ der inkorporerer andre verdener i vores egen. At gå gennem Sundholmssamlingen – områdeløft er som at gå gennem et landskab med små øer, klynger af objekter, flader og koncentrationer, man kan zoome ind og ud på. Set på afstand danner de enkelte dele mønstre og former, som opløser sig til fordel for den enkelte tings særegenhed, når man kommer tættere på.
På sin vis har samlingens objekter alle relation til områdets ældre og nyere historie: lerflaskerne har måske indeholdt kemikalier, der har været brugt til blegning af tøj, da der var vaskeri i den bygning, som nu er Fabrikken for Kunst og Design, og plankerne er rester fra de skure, som stod, hvor de nybyggede lejligheder nu står. Udstillingen er i den forstand en ultra-lokal kulturhistorisk udstilling, der præsenterer arkæologiske fund fra et hjørne af Sundholm og som kan fortælle om det liv, der har udspillet sig her. Samlingen bærer vidne om Sundholms historie – men ikke på nogen entydig vis. For tingene i samlingen er i sagens natur tavse. De fortæller ikke, hvor de stammer fra eller hvad de har været brugt til. I den kulturhistoriske udstilling vil der da ofte være en tekst, som træder i stedet for den kontekst, den udstillede genstand er indgået i; en beskrivelse af materialer og dimensioner, en oprindelse og oprindelig funktion samt måske en dato for indsamling og indlemmelse i samlingen.
Så selvom Sundholms historie gemmer sig i og mellem de enkelte objekter i Sundholmssamlingen – områdeløft, understreger præsentationen af samlingen i lige så høj grad et fokus på materialernes kvaliteter og mønstre, ligesom udstillingen fremhæver forbindelser mellem objekter, informeret såvel af deres farver og former som af deres ophav, anvendelse eller art. Samlingen bærer således på en dobbelthed og svinger mellem, hvad litteraturteoretiker Stephen Greenblatt kalder ‘resonans’ og ‘forundring’ (wonder): samlingen på én gang resonerer af historier og stemmer, man kan være lydhør over for, en ‘etnografisk fylde’, man kan sætte sig for at afkode, samtidig med at den inviterer til at stoppe op ved en bestemt form, en mærkelig kontrast mellem tyngde og lethed eller en særlig flot farve. “Looking may be called enchanted when the act of attention draws a circle around itself from which everything but the object is excluded…” (Greenblatt 1991, s. 49)
På samme tid er samlingen som de samlinger af tilsyneladende værdiløse objekter, som børn slæber med hjem i lommerne, eller som den hovedpersonen i Virginia Woolfs novelle Solid Objects opbygger. Woolfs hovedperson besættes af jagten på objekter i vejkanter og buskadser, hvis betydningsfuldhed han ikke kan dele med andre. Ifølge Adorno unddrager børn sig netop kapitalismens logik, idet de sætter brugsværdi over bytteværdi.
Ved at være blevet samlet op, vasket og nu vist frem sker en særlig værditilskrivning til de ting, der er i Sundholmssamlingen – områdeløft. Og der er også en pointe i at løfte tingene op fra jorden og sætte dem ind i en lejlighed på 1. sal. Lejligheden har her en privilegeret position og kan ses som repræsentant for det middelklasseliv, man med områdeløftet ønsker at styrke. Samlingen er således et dokument over den transformation, der til stadighed finder sted, når nye bygninger og bymiljøer afløser tidligere. Og som sådan peger Sundholmssamlingen – områdeløft også ind i fremtiden og efterlader plads til stumper og genstande fra det liv, der leves nu og vil komme til at udfolde sig i Sundholm Syd. Man kan måske sige, at alt det bortkastede og glemte hermed får lov til at tale en sidste gang, før det bringes til tavshed. For samlingen har kun en kort eksistens – i det mindste i sin nuværende form, og med tiden vil materialerne (det som ting er lavet af) vinde over objekterne (de frembragte genstande), som antropolog Tim Ingold vil påpege. Flere af objekterne er i forvejen stumper eller skår af noget og måske allerede på vej til at blive eller indgå i noget andet.
Der har været en naturlig afgrænsning af materialet i Sundholmssamlingen – områdeløft. Indsamlingen begyndte, da de første spadestik til Sundholm Syd blev taget i foråret 2013, og den sluttede med opførelsen af de sidste bygninger i starten af 2015. De første beboere flytter ind 1. april. Alligevel er der ikke tale om en stivnet samling, hvor hver enkelt objekt og deres indbyrdes forbindelser er tegnet endeligt op. Indtil videre er det et åbent spørgsmål, hvad der skal ske med Sundholmssamlingen efter udstillingen. Skal den distribueres, sælges, lånes ud, smides ud eller lægges tilbage – opmagasineres eller udbygges? Udviklingen vil kunne følges på www.camillanorgaard.net, ligesom Sundholmssamlingen – områdeløft vil blive dokumenteret og diskuteret i et katalog, der udkommer senere på året.
Referencer
Theodor Adorno Minima Moralia, Del 3 stk. 146, Suhrkamp Verlag 1951
Stephen Greenblatt “Resonance and Wonder” i Ivan Karp og Steven D. Lavine (red.) Exhibiting Cultures:Poetics and Politics of Museum Displays, Smithsonian Institute 1991
Tim Ingold “2. Materials against materiality” i Being Alive, Routledge 2011
Michael Taussig “No. 001 Fieldwork Notebooks”, The Book of Books, dOCUMENTA (13), Hatje Cantz 2012
Virginia Woolf Solid Objects, The Athenaeum 1920
Udstillingen er støttet af Amager Vest Lokaludvalg og Statens Kunstfond. Boligforeningen 3B har venligst stillet en lejlighed til rådighed.
Sundholmssamlingen – områdeløft på Kunsten.nu
Samtale om kunst og hverdag – Sundholmsbakker
Samtale om kunst og hverdag – Sundholmsbakker
Kan kunst være med til at skabe andre rammer i hverdagen i et lokalt miljø? Vi taler med kunstnere fra fabrikken for kunst og design og en arkitekt fra områdeløft, som har været med til at skabe pladsen Sundholmsbakker, i samarbejde med områdefornyelsen og lokale borgere.
Vi spørger ind til hvad kunsten kan bidrage med i hverdagen, hvordan et sådan samarbejde fungerer og om det batter.
Happening og morgenmad ved billedkunstner Jesper Aabille
Samtalen starter med en happening skabt af billedkunstner Jesper Aabille. Her serveres morgenmad og kaffe med poetiske æg fra ”brænde til spejling af æg”. Æg og grønt leveres af den lokale byhave Sundholm.
Deltagere: Christina Bredahl Duelund, Camilla Nørgaard begge kunstnere fra Fabrikken for kunst og design i samtale med Ida Flarup arkitekt fra områdeløft Sundholmskvarteret og Charlotte Bagger Brandt
Sundholmsbakker
Sundholmsbakker er en plads beliggende mellem Fabrikken for Kunst og Design, Hørgården 2 og 3 og et nyt boligbyggeri, Sundholms syd.
Sundholmsbakker er blevet til på opfordring fra Områdeløft Sundholmsløft, som spurgte Fabrikken om nogle af kunstnerne ville gå ind i arbejdet med pladsen. Det gjorde Al Masson, Simon Bodh Nielsen, Hans E Madsen, Christina Duelund, Jobim Jochimsen, Karin Lorentzen og Lise Blomberg Andersen
Pladsen blev indviet 24.5 2014 – og er en blanding af enkelte kunstneres projekter og kollektive beslutninger.
Til pladsen har jeg lavet bænken Hørgården 2 mini, og har været projekt leder og koordinator.
Hørgården 2 mini på Sundholmsbakker (2014)
Hørgården2 mini er en bænk, der i sin udformning mimer det sociale boligbyggeri Hørgården. Bænken består af 4 betonrektangler, og ligger parallelt med Hørgården og forholder sig præcist til dens mål og beliggenhed. Bænken er støbt på stedet i beton som områdets omkringliggende byggerier. I bænkens overflade er ilagt flækkede granitsten og enkelte glasskår, som er fundet på pladsen.
Hørgården 2 mini er lavet i forbindelsen med anlæg af pladsen Sundholmsbakker mellem Hørgården, Fabrikken for Kunst og Design og det nye boligbyggeri, Sundholm Syd. Pladsen blev initieret af Områdeløft, og kunstnere fra Fabrikken for kunst og Design deltog i udformningen på forskellig vis.
Indvielse af Hørgården2mini
På pladsen Sundholmsbakker indvies min bænk Hørgården2mini, en miniature af Boligkomplekset Hørgården2
Rød/gul
At udelukkende bruge farverne rød og gul var i mange år et ikke-sentimentalt farvevalg. Det fungerede som et benspænd og befriende igangsætter
Hinkeruder på Lindevangsskolen. 2002-6
Væg til væg 2007
I et hjørne af Middelfart, 1999
Rød/gul skiltning, Carlsberg. Med Jørgen Carlo Larsen
Ordet i biledkunsten, Den Frie udstillingsbygning 2006
Virtuel vandring på Amager Fælled, Kurateret af Jon Paludan