July 2019

Museumsfaskine – Byens egne veje

Byens egne veje – Kunst i skærbæk etape 3. Udstilling i Skærbæk 29.6-15.9

Museumsfaskine

Som del af udstillingen Byens egne veje – Kunst i Skærbæk etape 3.

Skærbæk lokalhistoriske museum havde indsamlet og fået foræret genstande fra lokal området gennem mange  mange år, og drevet museet selv. Siden blev tiderne dårlige og museet blev overdraget til Museum Sønderjylland. Efter nogle år måtte også de dreje nøglen om, men da genstandene nu var museumsgenstande skulle alt nu til Tønder for at opbevares på rigtig vis. Så da Skærbæk museum lukkede i 2016, forsvandt alle tingene ud af Skærbæk.

Inspireret af vadehavets faskiner (to rækker af pæle med kviste imellem, der tilbageholder organisk byggemateriale så der dannes nyt land) , og for at hente noget af det tabte hjem, kørte jeg til Tønder og fandt bag ved museum Sønderjylland, en bunke af tiloversblevne sager. For at forsøge at  holde på det kultur og kunst der er, det der tilflyder, eller aflejres har jeg lavet en art museumsfaskine af sagerne fra Tønder.

Belles samling

En samling af genstande fundet på vandring i Mellemrummet, der åbner for historier og forviklinger mellem vind, sol, fejemaskiner, mennesker og deres omgivelser. Kortet på væggen viser områderne hvor tingene er fundet, nemlig i alle grænsefladerne mellem hegn, skel, kantsten, buske, p-pladser osv. Udskriften af tønderkniplingen peger på ligheder i dannelsen af kniplinger, vandringer, fortællinger og landskaber.

Stentavler fra Mellemrummet (udstillet på Skærbæk station)

Fundet delvist sunket i jorden. Oprindelig var de bordplader men vind, vand, jord og bevoksning har gjort sit til at bjerget i pladerne er blevet tydeligt igen.
Deres placering som stentavlerne udenfor Skærbæk kirke er sammen med de nu afdækkede gulvfliser og terrazzogulvet på stationen medvirkende til at de for en tid er landet her.

[ works ] | Posted on by Camilla Nørgård

Byens egne veje

[ news ] | Posted on by Camilla Nørgård